Grænsehindringskonference 2022

D. 29-11-2022
Årets grænsehindringskonference løb af stablen i slut oktober, og her bød Øresunddirekt i samarbejde med Øresundsinstituttet velkommen til en dag med grænsependleres problemer som hovedtema. Vi diskuterede bl.a. pendleres problemer med at oprette en bankkonto på den anden side af Øresund, trafikken på tværs og de krav og processer man skal igennem for at få e-legitimation. Læs med her og få et indblik nogle af problemstillingerne.
Print

Et år med ”Dit Grænseproblem”

Et år er gået med det digitale værktøj ”Dit grænseproblem”, som borgere og virksomheder kan benytte til at indrapportere grænsehindringer. Til grænsehindringskonferencen i Malmø 2022 tog vi en status på projektet og snakkede om, hvordan det er blevet taget imod, og hvordan det går med grænsehindringsarbejdet.

Hos Øresunddirekt har vi fået indrapporteret mange grænsehindringer fra de dansk-svenske grænsependlere siden ”Dit Grænseproblem” blev lanceret, og mange handlede ikke så overraskende om Corona-pandemien. De Corona-relaterede grænsehindringer blev håndteret løbende, men heldigvis har vi kunne parkere de fleste Corona-relaterede hindringer siden.

Hvis vi skal udlede noget positivt fra arbejdet med de grænsehindringer, der opstod under Corona-pandemien, er det, at det blev tydeligt, hvor alvorligt nogle af hindringerne går ud over grænsependlernes liv. Derfor oplever vi, at grænsehindringerne er kommet på dagsordenen politisk, hvilket kan være med til at lette arbejdet med at løse dem nu og i fremtiden.

Med pandemien i bakspejlet dykkede vi til grænsehindringskonferencen ned i nogle aktuelle grænsehindringer, for at tage pulsen på de mest presserende problemstillinger og deres løsninger. Vi har sammenfattet de vigtigste pointer fra konferencen nedenfor.

Grænsehindringskonferencen 2022 i svenske Landshövdingens residens i Malmø

Bankrelaterede grænsehindringer

En stor del af de indrapporterede grænsehindringer fra Øresundsregionen handlede om bankrelaterede problemer. Herunder har især oprettelsen af en bankkonto på den anden side af sundet voldt mange problemer.

Oprettelse af bankkonto

Peter Göransson, senorrådgiver fra Svenska Bankföreningen stillede op til grænsehindringskonferencen for at gøre os klogere på nogle af de problemer, der kan opstå, når man som grænsependler har behov for at oprette en bankkonto på den anden side af sundet, hvad end det er Danmark eller Sverige. Mange oplever nemlig, at det kan være vanskeligt at få lov til fx at oprette en lønkonto i sit arbejdsland, fordi de ikke har personnummer, e-legitimation og nationalt ID.

Ifølge EU-regler må man ikke nægtes en konto, så længe man kan identificere sig, forklarede Peter Göransson, men alligevel opstår problemet gentagne gange. Problemet kan koges ned til bankens mulighed for at identificere kunden, hvilket kan være svært, hvis kunden ikke har e-legitimation eller nationalt ID. Vurderingen fra Svenska Bankföreningen er, at det ligeledes er svært for bankerne at lave automatiske kontroller mellem forskellige instanser i de to lande herunder fx skattetjenesterne, Bolagsverket m.fl. Det medfører desuden en række andre problemstillinger, såsom langsomme overførsler mellem landende. Sidstnævnte er Peter Göransson dog optimistisk omkring, da der på internationalt plan er et ønske om at skabe et værktøj til hurtige overførsler mellem konti på tværs af lande.

 

Kreditværdighed i hjemlandet

I forlængelse af ovenstående kan det, at have sin indkomst i et andet land end sit hjemland, skabe problemer, hvis man fx skal bevise sin kreditværdighed i hjemlandet. I hjemlandet har man nemlig ikke nogen synlig indkomst, hvis lønnen overføres til en udenlandsk konto, hvilket skaber problemer for pendlere, som fx ønsker at optage lån i hjemlandet. Her handler en del af løsningen om at oprette systemer, som gør det lettere for bankerne at hente oplysninger mellem landende, mener Peter Göransson fra Svenska Bankföreningen.

 

E-legitimation

Et andet vigtigt tema ved konferencen var spørgsmålet om e-legitimation. Især i Sverige bruger man e-legitimation til mange ting, og mange grænsegængere får ikke adgang til e-legitimation, når de ikke har et svenskt personnummer.

Selvom man som dansker har et svensk samordningsnummer, så er dette ikke beregnet til identificering, og derfor har bankerne ikke mulighed for at udstede e-legitimation på baggrund at et samordningsnummer. Der foregår dog et arbejde med at udvikle på samordningsnummeret, fortæller Peter Göransson, så det man har bedre mulighed for at identificere sig hos forskellige instanser, og det vil forhåbentlig kunne lette en del af de bankrelaterede grænsehindringer.

 

Er der udsigt til en løsning på de bankrelaterede grænsehindringer?

Flere af de bankrelaterede grænsehindringer handler i bund og grund om at kunne bevise sin identitet. Det afhænger af bankernes interne håndtering, hvilket kan tyde på, at der bør oprettes nogle klarere fælles retningslinjer for bankernes håndtering af grænsependleres bankforretning.

Meldingen fra Peter var til konferencen, at han grundlæggende er optimistisk for fremtiden: ” Vi har aldrig haft så mange betalingsmuligheder, som vi har i dag. For 30 år siden hævede vi pengene fysisk og betalte vores regninger på posthuset”, siger Peter, og uddyber at forandring tager tid. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om teknologisk udvikling, men også et spørgsmål om bankernes interne godkendelser, og derfor tager det lang tid at ændre på.

 

Trafik over Øresund

En anden stor kilde til frustration hos grænsependlerne i Øresundregionen er trafikken. Aflyste, forsinkede og for korte tog skaber en stor usikkerhed for pendlere, som afhænger af togtrafikken for fx at kunne hente deres børn i tide.

Som enhedschef i Skånetrafiken, Carl Björklund, forklarede til grænsehindringskonferencen, så kører togene med 10-minutters trafik mellem Danmark og Sverige i spidsbelastningstidspunkterne, og årsagen til at de ikke kører oftere er, at der kun er et spor fra Øresundsbroen ind til Hyllie station i Sverige. Derfor kan der helt grundlæggende ikke nå at køre flere tog igennem, og af samme grund kan der opstå forsinkelser på strækningen.

Afslutningsvis gav Carl Björklund os indblik i valget af nye Øresundstog, som er et arbejde Skånetrafikken er begyndt kigge ind i. Skånetrafikken er bevidste om pendlernes behov for et nye tog, som kan lette trængslen på strækningen. Derfor er en af de ting, de overvejer nøje, tilgængeligheden for handicappede og folk med meget og stor bagage eller cykler. De nuværende tog imødekommer ikke disse behov godt nok, men togene er samtidig heller ikke gamle nok til en udskiftning, og derfor vil de første nye Øresundstog realistisk set først køre på skinner omkring 2030, forklarede Carl Björklund.

 

Stærk tro på Øresundsregionen

Under grænsehindringskonferencen var det tydeligt, at der er en stærk tro på Øresundsregionen. Der er meget at arbejde videre med, men som Landshövdingen Anneli Hulthén for Skåne pointerede, så er der en stærk drivkraft og energi, som gør, at vi ikke giver op, hvilket netop var grunden til at vi var samlet for at diskutere grænsehindringer, så vi bedre kan bidrage til at løse dem nu og i fremtiden.

Projektet ”Dit grænseproblem”, er et samarbejde mellem Øresunddirekt som repræsentant for den dansk-svenske grænse, grænsetjenesten mellem Sverige, Norge og Finland samt grænsetjenesten mellem Norge og Sverige

Se liveoptagelserne fra grænsehindringskonferencen 2022 her.

Har du oplevet en grænsehindring?

Øresunddirekt arbejder aktivt med at minimere grænsehindringer i Øresundsregionen. Hjælp os med at indrapportere eventuelle grænseproblem.

Støttes af